OM KLKS

Foreningen Kongens Livjægerkorps Skydeselskab (i daglig tale KLKS) har eksisteret i over 200 år.

Hvorfor hedder vi Kongens Livjæger Korps Skydeselskab. Navnet daterer sig helt tilbage til året 1817, hvor selskabet blev startet af tidligere medlemmer af Kongens Livjæger Korps. De ønskede at have et sted hvor de stadig kunne mødes også efter de havde afsluttet deres aktive tjeneste som Livjægere. Senere blev der også åbnet op for at aktive Livjægere kunne blive
medlem af foreningen, som har eksisteret som en civil skytteforening helt til i dag.

Som almindelig skytteforening er der i dag også åbent for civile personer med interesse for skydning.

Kongens Livjæger Korps blev stiftet i 1801 den 25.marts efter andragende til Kongen. Han tillod byen Københavns borgere at danne et korps til forsvar af København, som dengang talte omkring 100.000 sjæle boende indenfor byens

volde. Kongen bestemte sig for 4 kompagnier hver af 100 mand, deres uniformering og bevæbning, alt for deres egen regning. Dog gav han krudt og rifler. Der var krig i Europa og kronprinsen stod med den danske hær af lejesoldater i Sønderjylland, og kun ganske få styrker kunne forsvare hovedstaden. Vi mindes slaget på Rheden den 2. april 1801, hvor Livjægerne affyrede få skud uden nævneværdig virkning. Anderledes gik det i 1807.

I 1807 ændrede tingenes tilstand sig igen til det værre. Situationen med Napoleons krigene spidsede til.

Danmark valgte den forkerte side, viste det sig siden med al tydelighed og staten gik fallit og vi mistede

Norge til vores flinke naboer, svenskerne, som valgte en fransk general til konge efter Napoleons tab. Hvor de øvrige

lovpligtigt frivillige fra 1801 var gået hjem og hvile på laurbærrene helt efter den tids regler, så kunne

de ivrige og helt frivillige københavnske borgere fortsætte med at vise deres ret nyerhvervede flotte uniformer frem

og stadig øve militært håndværk om søndagen på fælleden. Det viste sig at anstrengelserne blev betegnet

som et elitekorps i forhold til de øvrige indkaldte i 1807. Efter politisk tovtrækkeri, hvor englænderne ønskede

at ”låne” den danske flåde, som var en af tidens største. Kongen sagte stolt NEJ. Men det skulle han måske ikke have gjort.

For englænderne blev trætte af at bede pænt, og landsatte tilsyneladende upåagtet 30.000 soldater på kysten

mellem København og Kronborg, som netop var passeret af flere hundrede engelske orlovsskibe (dengang træskibe med sejl).

De gode folk på Kronborg vinkede i deres uvidenhed glade til de mange skibe. Faktisk var der ingen i København

som blev orienteret før fjenden var helt tæt på byen. Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk

og 9 dage senere havde de omringet København fra Classens Have til Kalvebodstrand.

Danskerne herunder Kongens Livjæger Korps foretog 7 udfald i august og 1 enkelt i september.

Den 17. august mod Øster Fælled med 6-700 mand hvor Også Livjægerne deltog.

Den 20. august fra Østerport mod Svanemøllen med 2000 mand, samt fra Nørreport mod Nørrebro med 17-1800 mand.

Den 25. august fra Nørreport mod Assistens området med 5-600 mand.

Den 25. august fra Kastellet mod Classens Have med let infanteri.

Den 26. august med 5-600 mand.

Den 31. august med 2.200 mand heriblandt Livjægerkorpset fra Kastellet, som her tjente sin flotte hædersbevisning

i kampen for at fælde træbevoksningen og brænde bygningerne ned. Således at der blev skabt frit skudfelt for kanonerne

på Kastellet. Det er dette udfald Eckersberg tegnede det berømte billede af, som blev lavet til kobbertryk hos

Lahde i Gothersgade og solgt for at skaffe penge til de efterladte og såredes familier. Livjægerne led forholdsvis store tab

idet de uforfærdede angreb den engelske fjende. Den 5. september angreb søforsvaret mod Tømmerpladsen (nu Diamanten)

og den 23. august mod Svanemøllen med kanonbåde.

Det var den 4. august 1807 de engelske krigsskibe viste sig ved Kronborg for indadgående. De gæve folk i Helsingør

vinkede og saluterede med kanonerne som man nu bør. De troede måske at flåden var på vej mod Rugen og Tyskland.

Men det var den bare ikke! Og en måned senere bombarderede englænderne København og brændte de civile huse

ned med Congreves raketter. Det var en helt ny opfindelse, som skulle stå sin prøve på hvad der blev kendt

som verdens første ”terror bombning” af civile. Og det virkede. En trediedel af alle huse i byen blev ødelagt og brændt.

Danmark gav op. Kongen fortsatte! Og det gjorde kronprindsen også, idet han blev udråbt til Kong Frederik VII i 1808-1839.

Han havde dog virket som kongelig udøver i mange år, hvor han måtte træffe beslutninger for sin syge far.

Og det var også ham, som tillod oprettelsen af Kongens Livjæger Korps i 1801. Og som udtrykte sin særdeles store tilfredshed

med Korpsets indsats i krigen og i særdeleshed belønnede deres store mod og dygtighed senest

i udfaldet i Classens Have den 31. august 1807. Fra at have rangeret på højde med andre Landeværns styrker,

blev Livjægerne ophøjet til at rangere som andre faste linie kompagnier, deres officerer blev ligemænd

med øvrige faste officerer og Korpset skulle ved parader stå foran alle andre korps til venstre for den Kgl. Livgarde.

Man fik tildelt Rex-mærker at bære på uniformen (ligesom hos Garden) og officererne måtte tillægge "von" foran

efternavnet, f.eks von Jensen (den stående hær dengang var for en stor del tyske lejesoldater og ellers tysk inspireret).

Kampen om Classens Have i området nord for Kastellet den 31.august 1807 drejede sig om at skaffe frit skudfelt for kanonerne på Kastellet. Der var i alt omkring 120 stk 12 pundere, Haubitser og andet grej. Omkring 2200 mand med
Livjægerne i spidsen udgik fra Norges porten i Kastellet om morgenen for at fælde træer og bevoksning og brænde Classens pragtbygning ”Justineborg”ned til grunden. Det lykkedes, men kostede mange døde og sårede også blandt Livjægerne.

Selv den kommanderende General Peymann som sammen med oberst Beck ledede udfaldet, blev såret.

Som nævnt ændrede det desværre ikke krigens udfald.

Vi tabte flåden, som englænderne ødelagde eller drog af med. Den var jo ikke i stand til at sejle selv, da krigen begyndte.

I 1949 indgik medlemmerne af Kongens Livjæger Korps i Hjemmeværnet med 3 kompagnier.

I dag er de samlet i Hjemmeværnet med den nye officielle betegnelse som HVKLIV - Livjægerne.